Opgave 3-1

Flipped Learning
I den traditionelle skole består timerne ofte af, at læreren gennemgår lektier og herefter præsenterer nyt stof for alle eleverne. I den resterende tid øver eleverne sig på det, der et blevet gennemgået. Hjemmearbejdet består oftest af at “anvende viden” dvs. øve det, der blev fortalt i skolen – f.eks. ved at løse opgaver. Kan man ikke finde ud af lektierne, er det ikke sikkert, der er hjælp at hente. Det værste der kan ske er, at lektielæsningen opleves som så frustrerende, at man til sidst helt opgiver.

I Flipped Learning er undervisningsform enkelt fortalt, vendt på hovedet, idet eleverne ser lærerproducerede (eller f.eks. produceret af Salman Kahn’s Khan Academy, et amerikansk website indeholdende mere end 3000 faglige videopræsentationer inden for en bred fagrække og set mere end 134 millioner gange) videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres ‘lektier’ i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren. Så helt grundlæggende handler modellen om at bytte rundt på forholdet mellem hjemmearbejde (lektier) og de aktiviteter, der foregår i undervisningstiden.

Flipped Learning flytter undervisningen fra klassen/gruppen til det individuelle læringsrum. Læreren skal i højere grad stilladser elevcentreret aktiv læring gennem differentiering og hyppig feedback samt forsyne eleverne med relevant materiale, fx videovejledninger. Klasselokalet omdannes til et fleksibelt, dynamisk og innovativt læringsrum med plads til at lære på forskellige måder. I “The flipped Learning” forbereder eleverne sig selvfølgelig også hjemmefra. Men de arbejder ikke med at “anvende viden” gennem f.eks. opgave- og problemløsningsaktiviteter. Derfor er færre elever frustrerede over lektierne. Læreren står ikke ved tavlen og fortæller, men eleverne sætter sig derimod ind i nyt stof ved f.eks. at se lærerens tavlegennemgang eller kommenterede PowerPoint hjemme på video eller gennem andre distribuerende medier. Eleverne ser videoen alene eller sammen med andre over nettet. Lærerens rolle ændres i undervisningstiden fra primært at være formidler, til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces, og det vil sige at når der ændres på rammerne for undervisningen, åbner det op for nye muligheder. Læreren er ikke længere i centrum – det er eleverne og deres læring til gengæld. Læreren leverer ikke længere al informationen og alle svar, men kan hjælpe eleverne med at finde dem. Eleverne er ansvarlige for at se videoerne og deltage i de elevaktiverende arbejdsformer.

I traditionel undervisning bevæger klassen sig i samlet flok mod et fælles mål ved hjælp af fælles oplæg, opgaver, materialer og produkter. Ved Flipped Learning vil læringsprocessen ændre sig. Der opstår nye veje for at komme hen til målet, og alle elever behøver ikke nødvendigvis at gå samme vej. Det er også muligt, at grupper af elever arbejder i retning af andre mål, som de kan nå ved hjælp af nye videovejledninger og aktiviteter. TraditionelVSFlipped

Spørgsmålet var så overordnet, Kan man fortælle om flipped Learning uden at flippe?

Det kan man naturligvis godt, men så opnår man ikke at stilladser elevcentreret aktiv læring gennem differentieret undervisning/vejledning. Det vil sige at man her følger den traditionelle undervisning jf. understående.

WS 11 Flipped Classroom

I stedet for at opnå en differentieret form jf. understående.

WS 12 Flipped Classroom

En anden problemstilling er at det man lærer og det man gør, ikke er i overensstemmelse med hinanden, og således vanskeliggøres den intuitive opfattelse og indlæring af konceptet. (Vi kan hører hvad i siger, men vi kan ikke se det)

Jeg ville langt hellere at man fra undervisernes side havde meldt ud inden opstart, at man skulle se en video om Flipped Learning.
Man kunne f.eks. se denne video,FlippedLearningVideo og derefter kunne man have startet ud med flipped learning over samme emne på første møde dag. Dermed har vi også haft rig mulighed for at arbejde kollaborativt, og indgå i et frugtbart praksisfællesskab igennem et autentiske projekt- og problembaseret forløb, og mærke at undervisningstiden i det hele taget tager udgangspunkt i de enkelte elevers læreproces og forstå udviklingen af en effektive læringsstrategi.

Jeg er sikker på at det redundante i forløbet, helt sikkert ville have været en katalysator i indlæringen, og ikke det modsatte.

Advertisements