Opgave 1-2

Set fra mit perspektiv vil jeg vurdere blog ‘en som refleksionsrum ud fra følgende parametre:

  1. Begrebet multimodalt
  2. Autentisk kommunikation
  3. Vidensdeling
  4. Portefølje
  5. Logbog
  6. Kompetence udvikling

 

  1. Idet skrift og tale har været fremhærskende før i tiden, er det nu nye modaliteter på vej og således kan et multimodal kommunikationsrum nu byde på billeder, ikoner, animationer, film samt layout, links og farver som spiller sammen om at udgøre en fælles informations oplevelse og det kan skabe en større gennemslagskraft og bedre indlæring, idet der knyttes billeder til vores indlæring hvilket passer godt sammen med hjernens 3D hukommelse, men kun hvis vi husker at minimere redundant indlæring i den store palette af informative hjælpemidler.
  2. Autencitet, et aspekt ved en kommunikationshandling. En kommunikationshandling opfattes som autentisk hvis dens formål er i overensstemmelse med dens indhold. En stil om min sommerferie kan være autentisk hvis en elev rent faktisk ønsker at forklare en penneven (som er modtager) om sin sommerferie. Lidt poppet: det modsatte af skolsk. Det er efterhånden gået op for de fleste brands, at det ikke er antallet af likes eller followers, der tæller, men rigtige og loyale mennesker af kød og blod. Efterhånden som algoritmerne på f.eks. Facebook ændres, bliver det blot desto vigtigere. De reelle likes, ikke dem vi har købt, samt de trofaste og aktive brugere – det er dem, vi i fremtiden skal samle på. Ligesom det gælder med dine ansatte bør du betragte dine likes og followers som individer. Du skal lære dem at kende frem for at opfatte dem som en homogen masse.
    Set ud fra det perspektiv er Autenticitet det altafgørende på sociale medier, og således også det som bør stræbes efter når vi skal have opmærksomhed hos vores brugere af blog’en og det er således også dem som er i stand til at give en aktiv og fornuftig tilbagemelding, som kan bruges som refleksion i vores kontekst.
  3. Ved vidensdeling både imellem elever, studerende og undervisere og her tænkt som en subjektiv og erfaringsbaseret viden, som dannes og forstås bedst i interaktion mellem mennesker, altså en proces og interaktiv videndeling bedst betegnet som ”dialog formidling”, gælder at der for at videndeling skal opstå og eksistere, er der tre parametre, som er yderst afgørende for at resultatet af processen er givtigt, optræder, og det er mulighed, villighed og evne.
    Mulighed: Hvilke fysiske rammer stilles til rådighed? Intranet, lærermøder, teammøder, møde‐ lokaler, krav, etc.
    Villighed: Udvises der respekt om hinandens input? Er man interesseret i at yde og nyde i fællesskabets ånd?
    Evne: Hvilke kompetencer har de forskellige aktører at byde ind med? Hvilke evner har aktørerne til at videreformidle kompetencerne? Hvilke evner har aktørerne til at forstå andres budskab?
    Her ses så at det miljø og de muligheder, der tilbydes på skolen sammen med lysten og modet ved lærerpersonalet, har en afgørende betydning for, om personalets evner kan udnyttes. Og det gælder jo både i forhold til videndelingen og den almindelige refleksions praksis. Derfor er det også vigtigt, at man følger en eventuelt vedtaget ”videndelingspolitik” til dørs, ved ikke blot at vedtage brugen af et intranet, lærermøder, teammøder, supervisioen, coaching etc, men også ved at indsamle medarbejdernes bud på, hvilke bidrag der kan være med til at udvikle en videndelingsproces, for således at fremme både egen og fælles refleksions potentiale.
    Dermed fås at Bloggen er et nemt asynkront dialogisk kommunikationsredskab til nanopublicering, der faciliteter refleksionsrummet på en positiv måde.
  4. Portefølje, som er en oversigt over egne produkter og undervisningsforløb, giver den fordel at den studerende støttes i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold til de personlige mål, øges den studerendes oplevelse af meningsfuldhed og engagement i uddannelsen og i egen faglige udvikling. Herved kan fravær og risiko for forfald mindskes. Der sættes fokus på den enkelte studerendes ”personlige projekt”, og Blog Porteføljen giver en differentieret tilgang – gennem individuel sparring og fagligt input, der er målrettet den enkeltes faglige udviklingsbehov i relation til formelle og egne lærings- og udviklingsmål.
    Hermed ses også at selvrealisering og selvrefleksion potentielt er øget og dermed hjælper porteføljen på vores refleksionsrum.
  5. Logboger er som definition, refleksion af egen læring, og dermed naturligvis instrumentel når det drejer sig om udfaldet af vores refleksionsrum.
  6. Kompetence udvikling er naturligvis en faktor som er essentiel i undervisningen og med indføringen af den multimodale model, er det nu mulighed for at inddrage de fleste komponenter fra Kompetence hjulet og dermed et stort spring inden for mulighederne for at reflektere på flere niveauer og kompetencer. Dermed har vi også vist mulighederne for fremdrift inden for kompetencerne når det gælder refleksionsrum.

    Kompetencehjulet
    KOMPETENCEHJULET
Advertisements