Opgave 2-2

Kompetencer i det 21.århundrede.

Hovedårsagen til at vi taler om kompetencer i det 21.århundrede er vores skift fra velfærdsstaten til konkurrencestaten med den tilhørende neoliberalisme og enhver er sin egen lykkes smed kultur.
Fokus er at stille skarpt på, at det eleverne lærer, og ikke mindst måden hvorpå de lærer, udmøntes i kompetencer der er efterspurgte og relevante i det samfund de efter skolen for alvor skal deltage i omkring et arbejdes kontekst.

Hovedspørgsmålene er:

  • Hvad det er for kompetencer der er – og i stigende grad bliver – efterspurgte og afgørende nødvendige at beherske i et globaliseret, gennemdigitaliseret samfund under hastigt stigende forandringsudvikling?
  • Hvordan kan vi planlægge undervisningen, så eleverne får mulighed for at udvikle disse kompetencer?
  • Hvordan kan vi bruge læringsteknologi til at understøtte og kvalificere denne kompetenceudvikling?

CFU UCC har opstillet denne liste med de kompetencer, man bør have fokus på, at eleverne udvikler:

  1. Kollaboration
  2. Problemløsning og innovation
  3. Videnskonstruktion
  4. Kompetent kommunikation
  5. Selvevaluering
  6. It og læring

 

Andre igen kikker på de 4 x K

  • Kommunikation
  • Kollaboration
  • Kritisk tankegang
  • Kreativitet

 

Ove Christensen fra UC Sjælland påpeger i sine videoer manglen på de sociale kompetencer på nettet omkring emnet, og kommunikation og kollaboration forudsætter visse sociale kompetencer. Kompetencer som flere ser som stærkt nedadgående i takt med at folk bruger mere og mere tid på “sociale medier” fremfor at være i den sociale virkelighed. Modsvaret på denne påstand gives af Søren Schultz Hansen (f. 1968) der er selvstændig erhvervsforsker og rådgiver med speciale i digitale indfødte og ledelse.

Søren Schultz Hansen, der har udgivet bogen ’Digitale indfødte på job’, som er baseret på empiriske kvalitative studier af den unge generation, han siger ” Hele deres liv har de bedt om og fået input til alt, hvad de laver, hele tiden fået ris og ros for alt, hvad de siger, og fået validering af alt, hvad de tænker. Derfor skal de ikke behandles som individualister – altså selvkørende, selvstændige mennesker – man kan motivere ud fra egoistiske egennyttehensyn, men det modsatte. De dyrker relationerne, og det, de uden sammenligning sætter højest, også i arbejdslivet, er det sociale”

De har altid netværket i lommen eller i hånden. Det er alle steder, de er sociale og sammen med andre, og der er ikke nogen forskel på den virtuelle og den konkrete verden.

Så set ud fra det synspunkt må vi prøve at forstå at vi ikke her taler om den 70’er agtig fællesskabsfølelse, men at der sker en sammensmeltning af individ og resten af verdenen via mobilen, og at den er den ultimative nøgle til deres daglige liv og samvær og fungerer kun, hvis den er en del af deres krop.

Således har vi nu ført bevis for at de digitale indfødte ikke har mangel på social kompetence men tværtimod har udvidet begrebet men en netværksdel som giver dem flere fordele.

Unge er permanent innovative (Søren Schultz Hansen)
»Vi taler hele tiden om, at virksomhederne, der jo skal agere i en digital verden, mest af alt har behov for innovation. Og det kan denne her generation faktisk levere. De har jo livslang erfaring med netop det, der udfordrer vores måder at indrette vores liv, samfund og forretninger på. Altså deleøkonomi, crowdfunding, mikrobetaling, cloudsourcing, frie agenter og virtuelle virksomheder. De unge repræsenterer en helt anden tilgang til opgaver, end vi gør. Jeg kalder den en trial and error-tilgang«.

Som jeg ser det har forskerne forstået den nye generation og medtaget de komponenter som er vigtige og anvendelige. Der hvor faren viser sig som det ser ud lige nu, er når den ældre generationer går fuldstændig skævt af de unge digitale indfødte. Men i stedet for at resignere over for ungdommen, skal vi forstå den. Ellers kan vi tabe den på gulvet.

Som Søren Schultz Hansen ser det er han overbevist om, at de digitale indfødte repræsenterer et umiddelbart svar på meget af det, danske virksomheder efterspørger.

Så i den kontekst er det kun naturligt hvis vi går den ekstra kilometer for at forstå  de digitale indfødte.

 

Advertisements