Cooperative Learning

Hvad er Cooperative Learning?

Kagan Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer. Strukturerne er udviklet af Dr. Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere, og de er baseret på adskillige årtiers international forskning. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet.

CL-strukturerne skaber personligt relevante læreprocesser, der kan få selv den mest skoletrætte elev op af stolen. Også helt bogstaveligt! I Cooperative Learning sidder vi nemlig ikke ned hele tiden – kroppen skal også have det godt, og bevægelse og fysisk variation giver arbejdsglæde og øger både koncentration og hukommelse.

I Cooperative Learning ved man, at følelser og sociale relationer spiller en helt central rolle for elevernes udbytte og trivsel i skolen. Derfor er arbejdet med sociale relationer og konstruktiv adfærd hele tiden med. Dette arbejde giver et hvilket som helst fagligt emne en ny dimension og bevirker, at undervisningen aldrig er kedelig – heller ikke selvom eleverne tror, at emnet er det.

Cooperative Learning er virkeliggørelsen af den social-konstruktivistiske læringstænkning. Det består af konkrete, lettilgængelige strategier, som alle lærere kan anvende. Strukturerne er redskaber for resten af livet, som sikrer, at du kan skabe effektiv læring og trivsel i ethvert klasseværelse.

Teoretisk baggrund for CL
Systemisk teori
ingen enkelt del forstås uden at ses i sin sammenhæng. Det er relationerne mellem enhederne, som er de vigtigste

Socialkonstruktivitisk teori læring er en social proces, hvor vi opbygger og skaber mening i fællesskab

Maslows behovspyramide/ humanistisk teorimenneskelig, social kontakt og anerkendelse hører til vores basale behov

Hvorfor CL.
Kvalificere eleverne til at virke i et komplekst, globaliseret videnssamfund. I et sådant samfund har man brug for både faglige og sociale kompetencer, herunder ikke mindst evnen til at navigere i et bombardement af informationer og valg, at reflektere over egen udvikling og egne muligheder og at arbejde sammen med andre i kreative projektorienterede arbejdsprocesser

Grundprincipper i CL

  1. Situationen påvirker adfærden. De situationer CL-deltagerne placeres i, påvirker deres adfærd og dermed også deres læringsmuligheder.
  2. Det fysiske læringsmiljø. Arbejdssituationerne bestemmes og defineres også af de konkrete fysiske omgivelser. I CL sidder, står, går eller løber man i grupper.
  3. Nok den vigtigste – SPIL-princippet
    Samtidig interaktion —Alle er aktive på samme tid
    Positiv indbyrdes afhængighed —Alle er afhængige af hinanden. Ingen kan undværes
    Individuel ansvarlighed —Hvis en ikke har forberedt sig, påvirker det hele gruppen
    Lige deltagelse —Alle kan deltage og får en position/rolle, som passer til dem og hvor de har udviklingsmuligheder
  1. Struktur og indhold. Strukturens opgave er at organisere interaktionen imellem deltagerne. En struktur bliver først til en læringsaktivitet, når læreren (eller lederen) har lagt indholdet ind i den. Indholdet er det stof der skal undervises i. Indhold + struktur = aktivitet
  2. Teams og teamdannelse. Principperne for teamsammensætning skal fremme deltagernes tolerance, samarbejdsfærdigheder, demokratiske sindelag og konstruktive dialog. Der arbejdes grundlæggende med heterogene teams bestående af fire elever, 2 drenge og 2 piger, 1 stærk, 1 svag og 2 middel. Disse 4 placeres på en fast og struktureret måde, stående eller siddende: svag og stærk skråt overfor hinanden.
  3. Refleksion og selvevaluering. De sociale og faglige færdigheder, man arbejder med og sigter mod at gøre bedre, skal være eksplicitte: beskrives, demonstreres og bringes i spil i klassens praksis. Der stilles spørgsmål som: Hvad lykkedes godt? og hvordan kan vi blive bedre? med henblik på at fremme elevernes egne refleksioner over læreprocesser
  4. Tænkefærdigheder.CL-strukturerne giver gode betingelser for tænkning. Mundtlige formuleringer fremmer egen forståelsesproces, heterogene teams inspirerer og udfordrer tænkningen. Dialogen konstruerer synteser på højere niveau, og teamtrygheden giver frihed til eksperimenterende og kreativ tænkning (Ibid.). Tænkefærdighederne opdeles i 4 kategorier:
    1) Analytisk/kritisk tænkning
    2) Problemløsende tænkning
    3) Innovativ tænkning
    4) Reflekterende tænkning.
  5. Turtagning. Turtagning involverer både sproglige og ikke-sproglige midler, der anvendes for at tage ordet i en samtale eller give ordet til andre. En af CL-strukturernes opgaver er netop at regulere turtagningen, så alle får sagt noget. Det er vigtigt at eleverne lærer både selv at få plads og give andre plads. Dette er med til at udvikle og fastholde en harmonisk og demokratisk samtalekultur. (Ibid.:67).
  6. Talefærdighed. I CL er alle elevers taletid mangedoblet, og på grund af strukturerne og læringsopgavernes karakter kommer de rundt i sproget og får brugt alle dets funktioner tit og meget.
  7. Vidensdeling og præsentationer. Kommunikation handler om at skabe mening og om at formidle viden. Der tilstræbes dialogisk formidling, dvs. at en teamdeltager formidler, mens de andre spørger ind enten undervejs eller bagefter. Der foregår kommunikation, der resulterer i konstruktion af ny viden/forståelse hos de lyttende.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s