10 Kendetegn ved god undervisning

1. Rød tråd og struktur

Der skal være en rød tråd i undervisningen, som er tydelig for både lærere og elever. Det gælder både i den enkelte lektion og i løbet af dagen som helhed. Det skal være tydeligt for eleverne, hvad de skal lave i timen, og hvad de skal lære af det. Mange lærere antager, at alt det er tydeligt, og at eleverne godt ved, hvor de er på vej hen. Men der sidder alt for mange elever i skolen og gætter på, hvad det er, læreren er i gang med.

Tip: Start timen med at sige og skrive på tavlen, hvad der skal ske, og hvad eleverne skal lære af det.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Man skal kunne se nytten af det, som læres.
Motivation for læring er afhængig af, i hvilken udstrækning den lærende opfatter læringen som personligt relevant i betydningen nyttig. I den sammenhæng er det vigtigt, at målet med læringen er knyttet til egne valg. Et grundlæggende træk i forståelsen af voksnes motivation er begrebet relevans eller nytte. Man er mest klar til læring af det, man mener, vil bidrage til, at man handler mere effektivt i livet og opnår et højere (handlings)potentiale. Der er en sammenhæng mellem de behov, som får den voksne til at deltage i uddannelse, og den motivation, som den lærende indgår i læreprocesserne med. Jo bedre dette match er, jo bedre underviseren er i stand til at se denne sammenhæng, jo bedre undervisning og jo bedre læring. Hvis kursisterne kan se anvendelsen af det, de lærer, er de mere motiverede for læring. Voksne deltagere vil have noget, de kan bruge.

2. Brug tiden på læring

Undervisningen skal begynde og slutte til tiden. Det har en positiv effekt, når læreren er klar i klassen, når timen begynder. Minimer spildtid, som ofte opstår især i starten og slutningen af timen. Det er en god ide at forsøge at begrænse administrative opgaver som fx at dele sedler ud, tjekke op på mælkeordning eller biblioteksbøger.

Tip: Overvej, om en konflikt fra frikvarteret skal løses i plenum i klassen, eller om det er en idé at sætte klassen i gang med at arbejde først og derpå tale om konflikten med de få involverede.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Deltageraktivitet.
Et grundtræk i al undervisning er, at deltagerne er aktive. Jo mere aktive kursisterne er i læreprocessen, jo mere lærer de. Kursisterne aktiveres gennem undervisningens form og gennem dens indhold. At være aktiv betyder, at man indgår aktivt i læreprocessen. Man engagerer sig, man stiller spørgsmål, man prøver det lærte af i forhold til egne erfaringer, man øver sig, man reflekterer over, hvad man lærer, og hvordan man lærer. Man forholder sig kort og godt til det, man lærer
Aktivitet er knyttet til den enkelte lærende eller kursist. Man kan være aktiv på mange måder, og man kan aktiveres i undervisningen på mange måde. Det kan være gennem en konkret øvelse, gennem en opgave, eller via et praktisk stykke arbejde, som skal udføres. Det kan også være gennem den måde, som underviseren fremlægger stoffet på. Bliver det fremlagt på en måde, så man blot skal tage det til sig, eller bliver det fremlagt, så man som kursist er nødt til at forholde sig til det. Det vigtige er, at kursisterne gør noget i forhold til læreprocessen. De skal bearbejde ’stoffet’ undervejs i læreprocessen. Deltageraktivitet kan ske individuelt ved at knytte an til deltagernes forudsætninger. Det kan ske i grupper ved at bygge på det sociale samspil og den sociale fælles viden og erfaringer.

3. Giv eleverne lyst til at deltage

Skab en kultur i klassen, hvor eleverne tør stille spørgsmål og ikke er bange for at deltage. Det har stor betydning, hvis læreren har en undersøgende og dialogisk måde at kommunikere på.

Tip: Overvej, hvordan du reagerer, når en elev kommer med et forkert svar. Siger du ’nej’ og går videre til den næste, eller siger du ’prøv at forklare, hvordan du er nået frem til det’?

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Motivation er et af de helt centrale voksenpædagogiske begreber.
Såvel praktiske erfaringer som forskning peger på tre forhold, som er vigtige:
1. at kursisterne føler sig trygge i undervisningen
2. at undervisningen er anvendelig i forhold til kursisternes dagligdag
3. at undervisningen udfordrer og skaber nysgerrighed.

Motivation til læring er tæt forbundet med følelser og det er tilfredsstillende, og det udvikler positive følelser, når man bliver klogere, og når man kan mestre en ny situation. Omvendt kan læring være forbundet med fiasko og en oplevelse af ikke at slå til. Det er vigtigt for motivationen, at der løbende udvikles positive følelser som en del af læreprocessen. I både ledelses verdenen og undervisnings verdenen er det blevet kaldt teorien om ‘de mange små sejre’.
Såvel den aktuelle læreproces som de efterfølgende vil være afhængige af de følelser, der udvikles undervejs. Hvis deltagerne oplever, at de får noget ud af undervisningen, hvis de kan mestre læringen, hvis de oplever et positivt læringsmiljø, vil det befordre læreprocessen. Men vigtigst er, at det vil fremme lysten til at lære mere. Motivation og positive oplevelser styrker læringen og det styrker lysten til fortsat læring.

4. Aktiver det, eleverne ved i forvejen

Forforståelsen er alfa og omega. Eleverne skal kunne relatere til det, læreren underviser i. Det er nemmere for eleverne at koble det nye med noget velkendt, hvis læreren inddrager elevernes erfaringer, hverdagsforestillinger og det, de har lært tidligere i undervisningen.

Tip: Aktiver elevernes forforståelse fx ved at sætte dem til at summe et par minutter to og to over det nye tema, I skal i gang med. Division kan fx både være matematik og noget, der handler om fodbold.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Realkompetencens pædagogiske udfordringer.
Voksne kursister har real kompetence. Realkompetencen er den samlede viden, færdigheder og kompetencer, som den enkelte har, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. I nogle undervisningsforløb er kursisternes real kompetence blevet beskrevet og vurderet i en real kompetence vurdering, i andre er den ikke. Men i alle sammenhænge møder voksne kursister med en række faglige og personlige forudsætninger, som har stor indflydelse på, hvordan læreprocesserne skal tilrettelægges, og hvordan undervisningen forløber.
God voksenundervisning bygger i videst mulig udstrækning på kursisterne real kompetence.

En ofte upåagtet konsekvens heraf er, at det i sig selv er et væsentligt formål at synliggøre og værdsætte deltagernes real kompetence. Det er vigtigt for kompetenceudviklingen, at kursisterne får en oplevelse af, at de allerede kan noget. De skal opleve, at de allerede har kompetencer, som kan videreudvikles. Frem for at pege på det, som de ikke kan, vil den konstruktive undervisning tage udgangspunkt i det, de kan.
En anden af konsekvenserne er, at ved at bygge på og videreudvikle kursisternes kompetencer sikrer man et bedre remtræk til virkeligheden. Man sikrer, at den nye læring knyttes til praksis. Man undgår en parallel læring, det vil sige en læring, som foregår parrallet med og uden at få indflydelse på det, man gør til daglig.

Undervisning skal udfordre og skabe nysgerrighed
Voksne motiveres til læring, hvis de møder noget, som er overraskende, modstridende eller som forstyrrer deres opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen. Hvis voksne møder noget, som ikke umiddelbart passer ind i det, de ved eller har erfaring med, så er der en potentiel motivation for læring. Hvis voksne oplever ’modstridende opfattelser’ (kognitiv dissonans), prøver de at fjerne den ved at skabe overensstemmelse i opfattelser.
En undervisning eller en læringssituation, som forholder sig til eller skaber en kognitivdissonans hos deltagerne, er motiverende under den forudsætning, at dissonansen ikke er for stor. Det er altså op til den gode voksenunderviser at sikre, at undervisningen indeholder elementer af kognitiv dissonans i passende doser. I undervisningen drejer det sig om at finde emner og temaer, som er relevante og samtidig udfordrende for deltagerne. Motivation drejer sig om at skabe en situation, der udfordrer allerede eksisterende forventninger, viden og erfaringer, men som samtidig bidrager til at skabe sammenhæng og mening i den voksnes livsverden.
En god undervisning skal indeholde en optimal grad af udfordring eller provokation. Hvis udfordringen er for lille, er deltagernes motivation og aktivitet begrænset. Hvis udfordringen er for stor, falder deltagernes læringsaktivitet, fordi det skaber usikkerhed. Graden af udfordring afhænger af deltagernes evne til at håndtere udfordringer. Nogle deltagere er gode til at håndtere udfordringer, andre kan opleve udfordringerne som konflikter og trussel mod egne opfattelser.

5. Sæt ord på, hvad eleverne skal lære og hvorfor

Eleverne lærer bedre, når læreren taler med dem om deres egen læring. Eleverne får mere udbytte af undervisningen, hvis de ved og kan forklare, hvorfor de skal lære om et tema. Det er fx rart at vide, at en af grundene til, at man skal lære tabellerne er, at de gør det nemmere at dividere.

Tip: Undersøgelser viser, at lærere ofte giver elever feedback på deres adfærd og sociale kompetencer. Vær opmærksom på at give løbende feedback på det faglige indhold og på dialogen med eleverne om undervisningen.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Jo mere man lærer, jo større forandring kræver det.
Når vi lærer noget, betyder det, at vi forandrer os. Læringen kan bidrage til, at vi kan gøre, som vi er vant til at gøre; men vi kan gøre det bede. Vi bliver mere rutinerede, vi bliver fx bedre til at tale et fremmedsprog eller gennemføre en bestemt arbejdsproces. Denne form for læring kaldes assimilation. Læringen kan også bidrage til, at vi kan gøre noget andet, noget der er anderledes end det, vi plejer at gøre. Vi skal bryde rutinerne. Vi skal lære at tænke på en ny måde eller gøre tingene anderledes. Denne form for læring kaldes akkommodation. Jo mere læringen omfatter akkommodation, jo større ændringer vil den medføre for det, vi gør, og for den måde vi opfatter os selv og omverdenen på. Jo mere akkommodation, jo mere kan læringen blive en trussel mod vor selvopfattelse.
Som voksne vil vi gerne lære noget; men vi vil også gerne bevare vor selvopfattelse, vor identitet. Vi vil principielt gerne blive ved med at gøre, som vi plejer at gøre; men vi vil også gerne udvikle os. Dette dilemma gør, at voksne kan møde undervisningssituationer med ambivalens. Den viser sig ved, at voksne gerne vil lære noget, men ikke for meget. Ikke så meget, at det truer identiteten. Undervisningen må tilrettelægges på en sådan måde, at voksne kan bevare en del af deres forestillinger og selvforståelse. Man må anerkende værdien af deres erfaringer og integrere dem i forbindelse med læringen af det nye. Disse forhold varierer fra person til person, men integration af erfaringer kan bedst kan finde sted i et trygt og konstruktivt læringsmiljø.
Når voksne undervisningsdeltagere møder undervisningen med modstand, er en af forklaringerne, at voksne må ændre de opfattelser, de har. Det er angstprovokerende at forlade veletablerede opfattelser.
Den voksne undervisningsdeltagers modstand kan have forskellige former i undervisningen – nogle mere synlige end andre. Reaktionen kan være indadvendt og vise sig som en tavshed.
Reaktionen kan være en kraftig følelsesmæssig reaktion, fx gråd. Eller den kan være en aggressivitet over for underviseren. Den kan udmøntes i en parallel læring, det vil sige en læring, der eksisterer i undervisningssammenhængen, men som ikke influerer på personens dagligdags handlinger. Eller den kan bestå i en total afvisning af undervisningen.

6. Varier metoderne

Når man bruger flere forskellige undervisningsmetoder, fremmer det elevernes læring. Det er ikke påvist, at én metode fungerer bedre end andre, men forskningen viser, at variation virker. Arbejd derfor med det samme tema på forskellige måder i løbet af en lektion, tilpasset de faglige mål. Eleverne skal fx både læse, lytte og skrive og arbejde med både lukkede og åbne opgaver.

Tip: En del lærere er tilbageholdende med at lave skift i undervisningen, fordi det udløser støj og kaos. Har man det sådan, kan det være en god ide at bruge tid på at lære klassen nogle helt faste rutiner ved overgange.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Refleksion: at lære at lære
Refleksion betyder at overveje eller at tænke efter. Refleksion er en systematisk eftertanke med henblik på at skabe mening i en oplevelse eller handling. Refleksion er et grundtræk i læring: man tænker over det, man gør.
I en erhvervsrettet voksenuddannelse omfatter refleksion processer, hvor kursister gennemtænker, fastholder og evaluerer oplevelser og handlinger med henblik på at transformere oplevelserne til erfaringer og læring. For AMU kursister drejer det sig kort og godt om at tænke over, hvad man lærer, hvordan man lærer det, og hvordan man på den baggrund kan blive endnu bedre.
Refleksion er en proces.
Refleksion kan beskrives som en proces, der består af forskellige sekvenser. Første trin er en beskrivelse af situationen: Hvad gjorde jeg, og hvad kom der ud af det? Nåede jeg det resultat, jeg gerne ville? Næste trin er afklaring af, hvorfor det gik, som det gik. Hvad skulle der til for, at jeg lykkedes? Eller hvad var grunden til, at det ikke lykkedes?
Herefter en konklusion:

Hvad har jeg lært? Hvordan skal jeg bruge det, jeg har lært, fremover? Hvilke nye handlinger er mulige fremover?
Man kan reflektere over det, der ligger bag ens handlinger: Hvorfor gjorde jeg, som jeg gjorde? Man kan reflektere over formålet med handlingen: Hvad ville jeg opnå? Man kan også reflektere over de følelser, der knytter sig til handlingen. Var det en god oplevelse?
Refleksion kan foregå mundtligt og dermed sammen med en eller flere andre. Den kan foregåskriftligt eller som tavs tankevirksomhed.
I en voksenuddannelse er refleksion en væsentlig del af læringen. Refleksion bidrager til, at kursisten tager aktiv del i læreprocessen. Jo mere aktiv, man er, jo mere lærer man. Jo mere man reflekterer over det, man gør, jo mere lærer man. Samtidig er evnen til at reflektere i sig selv en kompetence, som den lærende kan trænes i og blive bedre til. Jo bedre man bliver til at reflektere, jo bedre bliver man til at lære. Når kursister skal lære at reflektere, er det underviserens rolle at være katalysator for refleksionen. Det vil sige, at underviseren skal kunne sætte refleksionsprocessen i gang og sikre, at kursister kommer igennem de forskellige faser af refleksionsprocessen.

7. Tag individuelle hensyn

Drop tanken om den fiktive gennemsnitselev og undervisningsdifferentier. Forskellige elever skal mødes med forskellige forventninger, men alle elever skal opleve, at læreren forventer, at de lærer noget mere.

Tip: Hvis klassen skal arbejde med at løse bestemte opgaver, så lav en kort introduktion til opgaven. Lad derefter de elever gå i gang, der umiddelbart kan klare sig selv. Giv et par ekstra eksempler, som hjælper den næste gruppe af elever i gang, og fortsæt evt. sammen med de elever, der har brug for mere støtte.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Læringsstile kan være vejen til deltageraktivering.
Man kan aktivere ved at knytte an til kursisternes forudsætninger bredt eller mere konkret til deres måder at lære på, deres læringsstile. Jo bedre undervisningen matcher kursisternes forudsætninger, og jo bedre man rammer den enkeltes læringsstil, jo mere aktiv vil kursisten være, og jo mere vil han lære.
Der findes flere måder at kategorisere kursister på. En måde er den enkle, at voksne lærer forskelligt i forhold til sanserne. Nogle lærer bedst ved at høre, andre bedst ved at se, fx en figur. Andre lærer bedst ved at arbejde fysisk med tingene, fx ved at røre ved dem og håndtere dem. Andre igen ved at tale om tingene, fx ved selv at formulere sig om emnet.
En anden måde er, at voksne kursister har forskellig opfattelse af, hvor megen lærerstyring og hvor meget gruppearbejde, der er ønskeligt. Nogle foretrækker at arbejde med tingene selv, andre lærer mere ved at arbejde sammen med andre om emnet.
En tredje måde tager udgangspunkt i, at nogle voksne kursister helst vil have en meget konkret undervisning, der baserer sig på erfaringer, mens andre er mere orienterede modviden og refleksion.
På et hold vil der være meget forskellige forudsætninger , og der vil være flere forskellige læringsstile. Pointen er, at den gode lærer er opmærksom på disse forskelle og tilrettelægger sin undervisning i forhold hertil. Det forudsætter i den ideelle situation, at der sker en differentiering i undervisningen. Det forudsætter ideelt set, at det enkelte læringsforløb tilpasses de forskellige forudsætninger. Jo bedre læreren rammer den enkelte kursists forudsætninger og måden at lære på (læringsstile), jo bedre lærer kursisten.

8. Træn − igen og igen og målrettet

Øvelse gør mester. Når eleverne har lært noget, skal de træne det igen og igen for at blive sikrere eller for at få det nye, de har lært, automatiseret. Det kan fx være at skrive, bøje ord, træne brøkregning, spille et instrument, skrive med tifingersystem, tegne perspektiv eller slå kolbøtter. Vi ved, at træningen bliver mere effektiv, når der trænes kortvarigt, hyppigt og målrettet. De fleste elever elsker træningsopgaver, fordi de får lov til at gentage noget, de godt kan i forvejen.

Tip: Mange computerbaserede læringsspil er rigtig gode til at gøre træning mere målrettet og tydelig.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

At tænke over læreprocessen.
En af underviserens opgaver i voksenuddannelse er at sikre, at kursisten reflekterer over konkrete situationer og handlinger. Derved lærer kursisten både at handle og at reflektere.
Kursisten bliver bedre til at lære.
Det er af betydning, at man som underviser kan tilrettelægge læreprocesser, der gør det muligt for kursisterne at reflektere. Fx ved at lade kursisterne reflektere enkeltvis eller flere sammen om de enkelte sekvenser i læreprocessen. Det er vigtigt, at kursisterne får den fornødne tid til at reflektere, og at de får feedback på refleksionsprocesserne.
Den pædagogiske udfordring for underviseren ligger i at skabe et læringsmiljø, hvor kursister kan reflektere, og hvor kursisterne lærer at sammenkoble erfaringsbaserede viden og mere systematiseret uddannelsesbaseret viden gennem refleksion.

9. Fysiske rammer

De fysiske rammer og æstetikken har betydning for undervisningen. Det handler både om, hvordan rummene er indrettet, hvordan møblerne står, og hvad der er på væggene. Klasseværelser og tilstødende rum skal være indrettet, så de er funktionelle. De fysiske rammer skal signalere, at her foregår der læring.

Tip: Kig på indskolingen. Her er man tit god til at bruge de fysiske rammer til at understøtte det, man arbejder med. Her hænger bogstaver og tal på væggene. Tænk i, om I fx arbejder med nogle bestemte modeller eller huskeregler, der skal op på væggen.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

Læringsmiljø – grundtonen i læreprocessen.
Enhver læring er præget af læringsmiljøet. Læringsmiljøet er de sociale relationer, som indgår i undervisningen. Læringsmiljøet kan være understøttende for læringen eller det modsatte.
Som lærer har man afgørende indflydelse på, hvordan læringsmiljøet er i undervisningen.
Når vi tale om læringsmiljø er det ofte miljøet i selve undervisningen, der henvises til. Med det, man kalder skolekulturen, altså stemningen på skolen eller på uddannelsesinstitutionen, er dels med til at sætte rammerne for det, der sker i undervisningen, dels er det en del af det samlede læringsmiljø. Institutionens eller skolens atmosfære og ånd har betydning for, hvordan den voksne – og ikke mindst den voksne kortuddannede – oplever det at være i uddannelse.
Et andet element i læringsmiljøet er de fysiske rammer. De fysiske rammer på skolen og de fysiske rammer i undervisningslokalerne. Er der rart at være i lokalerne, har man lyst til at være der, og giver lokalerne mulighed for at skabe de rette læreprocesser. Som et konkret eksempel på lokalernes betydning kan nævnes, at i forbindelse med indførelse af den pædagogiske metode cooperative learning  på en skole, var der ikke lokalefaciliteter til at gennemføre øvelserne. Det blev af flere lærere fremhævet som en væsentlig barriere for en god undervisning.

10. Sig, hvad du forventer

Det skal være tydeligt for eleverne, hvad læreren forventer af dem, og hvornår et stykke arbejde er godt. Det vil variere fra elev til elev. Eleverne skal kende målet og vide, hvad det er, de skal lære.

Set fra et voksenpædagogiks synspunkt kan man tilføje følgende :

I en erhvervsrettet voksenuddannelse vil der være kursister, som ikke kan se nytten af det, de skal lære. De kan være fordi, de er ’sendt’ på kursus uden selv at vide hvorfor. Eller det kan være, at kursisten ikke kan se formålet i forhold til den dagligdag, som de kommer fra og skal tilbage til. I begge til fælde kan kursisterne møde undervisningen med spørgsmålet, ’hvorfor skal jeg egentlig lære det?’ Jo bedre svar kursisterne får på dette spørgsmål – og bedre betyder, at de faktisk forstår og accepterer svaret – jo bedre vil de lære det, som undervisningen drejer sig om. Og nok så vigtigt: jo større er sandsynligheden for, at de anvender det, som de lærer.
Kursister deltager kun aktivt i læringsprocessen, så længe de kan se, de får noget ud af det.
Hvis de ikke kan se nytten, så falder motivationen, og læreprocessen går i stå. Der ligger derfor en permanent udfordring til den gode underviser i at sikre, at undervisningen hele tiden opfattes som relevant.

Advertisements

3 Comments

  1. Hej Bent Jeg kunne godt tænke mig, at du overvejede, hvordan du kan uddybe de 10 punkter med et voksenpædagogisk fokus? Har du bud på det, eller tænker du, at nogle af punkterne er irrelevante for voksenundervisning ?
    Mange hilsner Hanne-Lene

    Like

    1. Hej Hanne-Lene Jeg har uddybet det voksenpædagogiske synspunkt under hvert punkt, og jeg mener selv at alle punkter bære en relevans inden for undervisningsdiskursen.
      God fornøjelse /Bent

      Like

  2. Hej Bent Så kom jeg ind på din blog igen. Dine nye uddybninger af de 10 punkter viser, at du kan omsætte teorierne til praksis, og du dermed er i gang med at opnå nye kompetencer . Jeg håber, at dine kolleger også kigger med på din blog, for der er sørme meget inspiration at hente. Jeg er spændt på at følge dine refleksioner. God aften.
    Mange hilsner Hanne-Lene

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s